DanmarkSkift|Microsoft.com Startside
Microsoft
 
Med Live Search
 
StartsideProdukterButikOverførslerBrug af WindowsHjælp og vejledninger
Windows Hjælp og vejledninger

Menuen Start (oversigt)

Menuen Start er hovedportalen til computerens programmer, mapper og indstillinger. Den kaldes en menu, fordi den viser en liste med valgmuligheder ligesom et menukort på en restaurant. Som navnet "Start" antyder, er det ofte her, du skal starte eller åbne noget.

Brug menuen Start til at udføre disse almindelige aktiviteter:

Starte programmer

Åbne ofte benyttede mapper

Søge efter filer, mapper og programmer

Justere computerindstillinger

Få hjælp til WindowsOperativsystem

Slukke computeren

Logge af Windows eller skifte til en anden brugerkonto

Introduktion til menuen Start

Hvis du vil åbne menuen Start, skal du klikke på knappen StartBillede af knappen Start i nederste venstre hjørne af din skærm. Eller tryk på Windows logo-tasten Billede af Windows-tasten på dit tastatur. Menuen Start vises.

Billede af knappen Start og menuen Start
Knappen Start og menuen Start

Menuen Start er inddelt i tre basisdele:

I den venstre rude vises en kort liste over programmer på computeren. Computerproducenten kan tilpasse denne liste, så dens nøjagtige udseende varierer. Hvis du klikker på Alle programmer, vises en fuldkommen liste over programmer (mere om dette senere).

I det nederste venstre hjørne findes søgefeltet, som du kan bruge til at søge efter programmer og filer på computeren ved at skrive søgeord.

Den højre rude giver adgang til almindelige mapper, filer, indstillinger og funktioner. Det er også her, du skal logge af Windows eller lukke computeren.

Åbne programmer fra menuen Start

En af de mest udbredte anvendelser af menuen Start er at åbne programmer, der er installeret på computeren. Du kan åbne et program i den venstre rude i menuen Start ved at klikke på det. Programmet åbnes, og menuen Start lukkes.

Hvis du ikke kan se det program, du vil åbne, skal du klikke på Alle programmer nederst i den venstre rude. I den venstre rude vises straks en lang liste over programmer i alfabetisk rækkefølge efterfulgt af en liste over mapper:

Billede af menuen Start, når der er klikket på Alle programmer
Menuen Start efter klik på Alle programmer

Hvis du klikker på et af programikonerne, startes programmet, og menuen Start lukkes. Hvad indeholder mapperne? Flere programmer. Du kan f.eks. klikke på Tilbehør for at få vist en liste over programmer, der er gemt i denne mappe. Klik derefter på et program for at åbne det. Du kan gå tilbage til de programmer, du kunne se, da du i første omgang åbnede menuen Start, ved at klikke på Tilbage nær bunden af menuen.

Billede af menuen Start, hvor mappen Tilbehør er udvidet
Klik på mappen Tilbehør for at se de programmer, den indeholder

Hvis du er usikker på et programs funktion, kan du flytte markøren hen på dets ikon eller navn. Der vises et felt, der ofte indeholder en beskrivelse af programmet. Hvis du f.eks. klikker på Lommeregner, vises denne meddelelse: "Udfører grundlæggende udregninger ved hjælp af en lommeregner på skærmen". Denne fremgangsmåde kan også bruges med elementerne i den højre rude af menuen Start.

Billede af menuen Start, hvor musemarkøren er på Lommeregner
Peg på et element for at se oplysninger om det

Med tiden vil listen over programmer i menuen Start blive ændret. Det sker af to grunde. Når du installerer nye programmer, bliver de tilføjet på listen Alle programmer. I venstre rude af menuen Start vises de programmer, du bruger mest, så du hurtigt kan få adgang til dem.

Søgefeltet

Søgefeltet er en af de mest praktiske funktioner, når du skal finde noget på computeren. Den helt præcise placering af elementerne er ikke vigtig — Boksen Søg vil gennemsøge dine programmer og alle mapperne i din private mappe (hvilket omfatter Dokumenter, Billeder, Musik, Skrivebordet og andre almindelige steder). Det søger også i e‑mails, gemte onlinemeddelelser, aftaler og kontaktpersoner.

Billede af søgefeltet i i menuen Start
Søgefeltet i menuen Start

Hvis du vil bruge søgefeltet, skal du åbne menuen Start og skrive søgeordene. Du behøver ikke at klikke i feltet først. Når du indtaster, vises søgeresultaterne oven over boksen Søg i venstre rude af menuen Start.

Et program, en fil eller en mappe vises som søgeresultat, hvis:

Et ord i titlen matcher eller begynder med dit søgeord.

Tekst i filens nuværende indhold — såsom teksten i et tekstbehandlingsprogram — matcher eller begynder med dit søgeord.

Et ord i en fils egenskaber, såsom forfatter, matcher eller begynder med dit søgeord. (Yderligere oplysninger kan du finde under Vise egenskaber for en fil.)

Klik på et søgeresultat for at åbne det. Eller klik på knappen Ryd Billede af knappen Ryd i søgefeltet i menuen Start for at rydde søgeresultaterne og vende tilbage til hovedprogramlisten. Du kan også klikke på Vis alle resultater for at vise søgeresultaterne i en mappe med mere avancerede indstillinger eller Søg på internettet for at åbne din webbrowser og søge efter dit ord på internettet. Hvis din søgning ikke gav noget resultat, skal du klikke på Søg alle steder for at søge på hele din computer.

Foruden programmer, filer, mapper og kommunikation søger søgefeltet også i dine internetfavoritter og oversigten over websteder, du har besøgt. Hvis søgeordet findes på nogle af disse websider, vises de under overskriften "Favoritter og oversigt".

Hvad indeholder den højre rude?

Den højre rude af menuen Start indeholder links til de elementer i Windows, du sikkert vil bruge jævnligt. Der findes følgende elementer fra top til bund:

Personlig mappe. Åbner den personlige mappe, der er navngivet efter den person, der aktuelt er logget på Windows. Hvis den aktuelle bruger f.eks. er Marianne Wier, har mappen navnet Marianne Wier. Denne mappe indeholder brugerspecifikke filer, herunder mapperne Dokumenter, Musik, Billeder og Videoer.

Dokumenter. Åbner mappen Dokumenter, hvor du kan gemme og åbne tekstfiler, regneark, præsentationer og andre slags dokumenter.

Billeder. Åbner mappen Billeder, hvor du kan gemme og se digitale billeder og grafikfiler.

Musik. Åbner mappen Musik, hvor du kan gemme og afspille musik og andre lydfiler.

Spil. Åbner mappen Spil, hvor du kan få adgang til alle spillene på computeren.

Søg. Åbner et vindue, hvor du kan udføre søgninger på computeren ved hjælp af avancerede indstillinger.

Seneste elementer. Åbner en liste over de filer, du senest har åbnet. Klik på en fil på listen for at åbne den.

Computer. Åbner et vindue, der giver adgang til diskdrev, kameraer, printere, scannere og anden hardware, der er tilsluttet computeren.

Netværk. Åbner et vindue, der giver adgang til computerne og enhederne på dit netværk.

Opret forbindelse til. Åbner et vindue, hvor du kan oprette forbindelse til et nyt netværk.

Kontrolpanel. Åbner Kontrolpanel, hvor du kan tilpasse udseendet og funktionaliteten af computeren, tilføje eller fjerne programmer, oprette netværksforbindelser og styre brugerkonti.

Standardprogrammer. Åbner et vindue, hvor du kan angive det program, som Windows automatisk skal bruge til aktiviteter som f.eks. brug af webbrowser, billedbehandling, afsendelse af e‑mail samt afspilning af musik og videoer.

Hjælp og support. Åbner Windows Hjælp og support, hvor du kan gennemse og søge efter emner i Hjælp til Windows og computeren. Se Sådan får du hjælp.

Billede af knappen Strømforsyning og knappen Lås i menuen Start

Nederst i højre rude findes to knapper: Tænd/sluk-knappen og låseknappen. Klik på tænd/sluk-knappen for at slukke computeren, eller klik på låseknappen for at låse computeren uden at slukke den. Når computeren er låst, kan den ikke bruges, før du låser den op med adgangskoden.

Du kan klikke på pilen ud for låseknappen for at åbne en menu, hvor du kan skifte bruger, logge af, genstarte eller lukke computeren. Yderligere oplysninger finder du under Logge af Windows og Slukke en computer: ofte stillede spørgsmål.

Bemærk!Indstillingen Skift bruger vises ikke i menuen Start i Windows Vista Starter.

Tilpasse menuen Start

Du kan bestemme, hvilke elementer der skal vises i menuen Start. Du kan f.eks. tilføje ikoner for dine favoritprogrammer i menuen Start for at have nem adgang til dem, eller du kan fjerne programmer fra listen. Du kan også vælge at få vist eller skjult bestemte elementer i den højre rude. Se under Tilpasse menuen Start.



©2008 Microsoft Corporation. Alle rettigheder forbeholdes.