DanmarkSkift|Microsoft.com Startside
Microsoft
 
Med Live Search
 
StartsideProdukterButikOverførslerBrug af WindowsHjælp og vejledninger
Windows Hjælp og vejledninger

7-kabale: spille spillet

7-kabale er det klassiske kortspil med syv rækker kort, som du spiller alene. I 7-kabale gælder det om at samle alle kortene i rækker med skiftevis røde og sorte kulører fra es til konge.

Vis alle

Spille 7-kabale

1.

Åbn mappen Spil ved at klikke på knappen StartBillede af knappen Start, klikke på Alle programmer, klikke på Spil og derefter klikke på Spilcenter.

2.

Dobbeltklik på 7-kabale.

Hvis 7-kabale ikke findes, skal du muligvis installere spillet. Du kan finde flere oplysninger om installation af Windows-funktioner under Aktivere eller deaktivere Windows-funktioner.

Hvis du ikke har gemt et spil, starter 7-kabale et nyt. Hvis du har et gemt spil, kan du fortsætte det gemte spil.

3.

Hvis der er nogen esser på bordet, kan du ved at dobbeltklikke på dem flytte dem til de ledige pladser i øverste højre hjørne af skærmen og derefter flytte de andre kort på bordet, som kan flyttes.

Det kort, der ligger øverst i bunken med billedsiden opad, kan altid bruges i spillet.

Hvis du vil flytte et kort eller en kortbunke fra en rækkebunke til en anden, skal du klikke på og trække kortet eller bunken.

Hvis du vil flytte et kort fra kortbunken eller en rækkebunke til en kulørbunke, skal du dobbeltklikke på kortet.

Hvis du vil flytte alle kort, der kan flyttes, til deres respektive kulørbunker, skal du højreklikke på spillebordet eller trykke på CTRL+A.

Hvis en bunke er åben, kan du flytte en konge (sammen med eventuelle yderligere kort i kongens bunke) til den åbne bunke.

4.

Når du har flyttet alle de kort på bordet, der kan flyttes, skal du klikke på kortbunken for at vende flere kort.

  • Hold rækkerne lige store. Rækkerne er de bunker med synlige kort, som du skaber ved at lægge sort på rød i rækkefølge. Undgå så vidt muligt at lade en række komme for langt foran de andre. En meget lang række gør det svært at flytte andre kort.
  • Vend kort først. Vend altid kort, inden du bruger flere kort fra kortbunken.
  • Flyt kort fra bunker, der indeholder forholdsvis mange kort. Jo flere kort med billedsiden nedad der er i en bunke, desto bedre kan det betale sig først at vende kort fra denne bunke. Lange bunker giver dig bedre chancer for at flytte flere kort—, hvilket kan give dig bedre chancer for at vende kort i de kortere bunker.

Sådan ændres spillets indstillinger

I dialogboksen Indstillinger kan du vælge indstillinger for trækning af kort fra kortbunken, for pointsystemet og for en række andre spilindstillinger.

1.

Åbn mappen Spil ved at klikke på knappen StartBillede af knappen Start, klikke på Alle programmer, klikke på Spil og derefter klikke på Spilcenter.

2.

Dobbeltklik på 7-kabale.

Hvis 7-kabale ikke findes, skal du muligvis installere spillet. Du kan finde flere oplysninger om installation af Windows-funktioner under Aktivere eller deaktivere Windows-funktioner.

3.

Klik på menuen Spil, og klik derefter på Indstillinger.

4.

Marker afkrydsningsfelterne for de indstillinger, som du vil slå til, og klik derefter på OK.

Sådan gemmer du spil og fortsætter gemte spil

Hvis du vil afslutte et spil på et senere tidspunkt, skal du blot lukke spillet og klikke på Gem. Næste gang du starter et spil, bliver du spurgt, om du vil fortsætte dit gemte spil. Klik på Ja, hvis du vil fortsætte dit gemte spil.



©2008 Microsoft Corporation. Alle rettigheder forbeholdes.