Hvad er Systemgendannelse?
Du kan bruge Systemgendannelse til at gendanne computerens systemfiler til en tidligere tilstand. På den måde kan du fortryde systemændringer uden at påvirke personlige datafiler som f.eks. e‑mail, dokumenter og fotos.
I nogle tilfælde kan en installation af et program eller en driver medføre en uventet ændring af computeren eller få Windows til at fungere på en uforudsigelig måde. Normalt kan du løse problemet ved at fjerne programmet eller driveren. Hvis fjernelsen af programmet eller driveren ikke løser problemet, kan du forsøge at gendanne computerens system til en tidligere tilstand, hvor alt fungerede korrekt.
Systemgendannelse bruger en funktion ved navn Systembeskyttelse til med jævne mellemrum at oprette og gemme gendannelsespunkter på computeren. Disse gendannelsespunkter indeholder
oplysninger om indstillinger i registreringsdatabasen og andre systemoplysninger, som Windows bruger. Du kan også oprette gendannelsespunkter manuelt.
Systemgendannelse er ikke beregnet til at gendanne personlige filer og kan derfor ikke bruges til at gendanne en personlig fil, der er blevet slettet eller beskadiget. Du bør gendanne personlige
filer og vigtige data med jævne mellemrum ved hjælp af et sikkerhedskopieringsprogram.
Åbn Systemgendannelse ved at klikke på knappen Start
, klikke på Alle programmer, klikke på Tilbehør klikke på Systemværktøjer og derefter klikke på Systemgendannelse.
Hvis du bliver bedt om at angive en administratoradgangskode eller bekræftelse, skal du indtaste adgangskode eller bekræftelse.
Driver
Software, der gør det muligt for hardware eller enheder (f.eks. en printer, en mus eller et tastatur) at arbejde med computeren. Hver enhed skal bruge en driver for at den kan fungere.
Registreringsdatabase
__elbasuer__
Registreringsdatabase
Et lager til oplysninger om computerens konfiguration.
Gendannelsespunkt
__elbasuer__
Gendannelsespunkt
En repræsentation af en gemt tilstand af computerens systemfiler. Gendannelsespunkter oprettes vha. Systemgendannelse i bestemte intervaller, og når Systemgendannelse registrerer begyndelsen af en ændring af computeren. Du kan også på et hvilket som helst tidspunkt oprette et gendannelsespunkt manuelt.