DanmarkSkift|Microsoft.com Startside
Microsoft
 
Med Live Search
 
StartsideProdukterButikOverførslerBrug af WindowsHjælp og vejledninger
Windows Hjælp og vejledninger

Nu introducerer vi Windows Home Server

Sådan kan du sikkerhedskopiere, synkronisere, dele, afspille og få fjernadgang til alt

Af Mark Carpenter

Lad os se…der er den stationære computer, jeg har haft i fem år. Og den nye bærbare computer, som jeg købte sidste år. For ikke at tale om min kones PowerBook. Helt ærligt, det hele var ved at blive lidt uoverskueligt. Min kone og jeg har billeder og musikfiler spredt over alle vores computere, og det blev sværere og sværere at holde styr på det hele. Og endnu vigtigere, det var svært at sørge for, at det hele var opbevaret sikkert.

Endelig fandt jeg løsningen. I de sidste par måneder har jeg brugt Windows Home Server, og nu er det nemmere end nogensinde før at holde alt opdateret!

Hvad er en hjemmeserver?

Da jeg først foreslog min kone, at vi kunne anskaffe en hjemmserver, var hendes reaktion: "Ligesom på arbejde? Det lyder besværligt." Tja, ja, ligesom på arbejde, men det er ikke så besværligt. Jeg er bestemt ikke netværksadministrator, så tanken om at konfigurere og køre en server hjemme var en smule skræmmende. Men faktisk skulle jeg næsten ikke gøre noget ved den.

En Windows Home Server er egentlig bare en computer med en hel masse indbygget lagerplads. For at konfigurere den skulle jeg bare oprette brugerkonti til mig og min kone. Serveren opretter automatisk shares, hvilket blot er mapper, som alle med adgang til serveren kan bruge til at gemme og dele filer.

Billede af konsollen Windows Home Server
Du behøver ikke være netværksadministrator for at bruge Windows Home Server

Mens mange nye computer nutildags leveres med ganske store harddiske, så er en af de store fordele ved at have Windows Home Server, at det er meget nemt at tilføje og udskifte harddiske, og du kan gøre det uden overhovedet at slukke for serveren. Muligheden for at lagre data på flere harddiske gør også serveren til et værdifuldt aktiv til at hjælpe med at beskytte vores data. Det, den gør, er at samle al den lagerplads, der er til rådighed på dine harddiske, og gøre den tilgængelig, som om den var samlet på et sted.

Den dublerer også dine data. Det betyder, at der er to kopier af hver fil, du gemmer, og den sørger for, at de to kopier er gemt på forskellige drev. Det betyder, at selv om en af dine harddiske går i stykker, mister du ikke dine data.

Deling af filer gjort nemt

Vi har et lille barn hjemme, hvilket betyder, at vi tager mange flere billeder med vores digitalkamera end før. Problemet er, at nogle gange overfører jeg billederne, og nogle gange gør min kone det. Derfor har vi dem fordelt på to eller måske oven i købet tre computere.

Deling af filer mellem alle husets computere, som kører med forskellige operativsystemer, var ret kompliceret tidligere. Vi har forsøgt at bruge delte mapper på den stationære computer ovenpå for at dele filer, men den computer er ikke altid tændt, så det var ikke altid muligt at oprette forbindelse fra min kones PowerBook. Med vores Windows Home Server overfører vi bare alle vores billeder til serveren, hvorefter vi har adgang til dem allesammen, uanset hvilken computer vi bruger. De delte mapper er altid tilgængelige, og det er så nemt at oprette forbindelse.

Hvad, der er endnu bedre, er, at Windows Home Server gør det virkelig nemt at dele de filer med vores ikke-computerenheder. Nærmere bestemt, så kan vi bruge vores Xbox 360 til at streame musik, billeder og oven i købet videoer fra serveren lige ind i dagligstuen.

Sikkerhedskopiering uden besvær

Trods alle de rædselshistorier jeg har hørt om harddiske, der holdt op med at fungere, og alvorlige advarsler om tabte data, er jeg frygtelig, hvad angår sikkerhedskopiering af mine computere. Det er, som om jeg aldrig har tid, og hvad der er vigtigere, jeg ved aldrig, hvad jeg skal lave sikkerhedskopier af, eller hvor jeg skal lave dem. Det, jeg virkelig kan lide ved Windows Home Server, er, at den gør disse beslutninger nemme. Der bliver automatisk lavet sikkerhedskopier af alle mine computere hver nat, uanset om jeg tænker over det eller ej.

Adgang hvor som helst, når som helst

En fantastisk funktion, som jeg finder mere og mere nyttig, er fjernadgangen. Fjernadgang giver mig mulighed for at logge på min server via internettet. På den måde kan jeg både overføre filer til serveren og hente filer fra den. Det er meget praktisk på arbejde, hvis der er et dokument, som jeg vil gøre færdigt hjemme. Jeg kan overføre det til min server, arbejde på det hjemme, og når jeg så er tilbage på arbejde, kan jeg hente den opdaterede fil. Lyder det ikke bare smart?

Billede af siden til fjernadgang til Windows Home Server
Log på din hjemmeserver hvor som helst via internettet

Kort sagt

For mig er mulighederne for deling og sikkerhedskopiering alene nok, men det er kun toppen af isbjerget. Der er allerede en række tilføjelsesprogrammer tilgængelige for Windows Home Server, der gør den allerede store oplevelse endnu større. Jeg bruger for eksempel et tilføjelsesprogram, der overvåger en mappe på serveren, hvor jeg kopierer de billeder, som jeg ønsker at dele. Når jeg lægger et nyt billede i den mappe, udgiver tilføjelsesprogrammet det automatisk til min Flickr-konto. Bedsteforældre elsker at kunne se deres barnebarns seneste eventyr!

Du kan finde flere oplysninger om Windows Home Server på Windows Home Server-webstedet.

Om forfatteren

Billede af klummeskriver Mark Carpenter

Mark Carpenter er tekstforfatter på Microsofts Windows-team. Han tilbragte sine første seks år hos Microsoft med at arbejde med dokumentation til Macintosh-produktgruppen. De seneste to år har han fornøjet sig med at se nærmere på, hvordan den anden halvdel lever.

Have a comment for this columnist? Enter your feedback using the tool below. (You'll see the comment box after you click one of the buttons.) Note that although the columnist will read your feedback, personal replies are not possible due to the volume of feedback received.



©2008 Microsoft Corporation. Alle rettigheder forbeholdes.