DanmarkSkift|Microsoft.com Startside
Microsoft
 
Med Live Search
 
StartsideProdukterButikOverførslerBrug af WindowsHjælp og vejledninger
Windows Hjælp og vejledninger

Spyware ofte stillede spørgsmål

Her finder du svar på nogle almindelige spørgsmål om spyware.

Vis alle

Hvad er spyware?

Spyware er software, der kan installere sig selv eller køres på din computeren, uden at du bemærker det, tillader det eller kan styre det. Der er muligvis ikke nogen indikationer på spywaren, efter det har inficeret din computer, men der er mange typer skadelig software eller uønskede programmer, der kan påvirke den måde, computeren kører på. Spyware kan f.eks. overvåge din adfærd online eller indsamle oplysninger om dig (også personlige oplysninger eller andre følsomme informationer), ændre indstillinger på computeren eller få din computer til at køre langsomt.

Hvordan ved jeg, om jeg har spyware eller andre uønskede programmer på min computer?

Der er sandsynligvis en eller anden form for spyware på din computer, hvis:

Du bemærker nye værktøjslinjer, hyperlinks eller favoritter, som du ikke selv har føjet til din webbrowser.

Din standardstartside, musemarkør eller dit søgeprogram ændres.

Du skriver adressen til et bestemt websted (f.eks. en søgemaskine), men du bliver uden varsel ført til et andet websted.

Du får vist pop op-reklamer, også selvom du ikke er på internettet.

Din computer begynder pludselig at starte eller køre langsomt.

Der kan være spyware på computeren, også selvom du ikke har nogen symptomer på det. Denne type software kan indsamle oplysninger om dig og din computer uden din viden eller dit samtykke. Hvis du kører Windows Defender, hver gang du bruger din computer, kan du finde den slags software og fjerne den.

Hvor kommer spyware og potentielt uønsket software fra?

Uønsket software kan installeres fra websteder, overførte programmer eller et program, du har installeret fra en cd, DVD, ekstern harddisk eller et andet flytbart medie. Spyware installeres oftest via gratis software, f.eks. fildeling, pauseskærme eller værktøjslinjer til søgning.

Kan jeg få spyware uden at vide det?

Ja, noget spyware kan installeres fra et websted via et integreret script eller et program på en webside. Noget af den uønskede software forudsætter, at du medvirker til installationen via pop op-vinduer på websteder eller gratis software, der kræver, at du accepterer overførsel af en fil. Men hvis du holder Windows opdateret, og du ikke sænker niveauet i sikkerhedsindstillingerne, kan du minimere risikoen for at blive inficeret af spyware.

Hvad gør jeg, når et pop op-vindue ikke lukkes, før jeg indvilliger i at installere et program eller ændre min startside?

Nogle websteder viser hele tiden pop op-vinduer, hvor du bliver opfordret til at installere en værktøjslinje eller ændre din startside. Når det sker, skal du prøve at lukke browservinduet. Hvis pop op-vinduerne stadig vises, skal du højreklikke på Internet Explorer-knappen på proceslinjen nederst på skærmen og derefter klikke på Luk gruppe. Som en sidste udvej kan du lukke evt. andre åbne programmer og derefter genstarte computeren.

Hvordan kan jeg forhindre, at min computer bliver inficeret af spyware?

Kør opdaterede antispyware-programmer. Windows Defender, som følger med denne version af Windows, forhindrer, at skadelige programmer , spyware, og anden potentielt uønsket software installeres eller køres på din computer. Det finder og fjerne automatisk skadelige programmer, der allerede kan være installeret.

Hold computeren opdateret Microsoft udgiver ofte sikkerhedsopdateringer, der skal forhindre spyware i at blive installeret uden dit vidende. De fleste nye antivirusprogrammer har spywarebeskyttelse og bør også holdes opdateret. Det anbefales, at du slår automatisk opdatering til i Windows, og at du regelmæssigt opdaterer dine spyware- og antivirusprogrammer. Yderligere oplysninger finder du i Hente sikkerhedsopdateringer til Windows og Bruge Windows Defender.

Gennemgå licensaftaler, før du installerer software. Når du besøger wbsteder, skal du ikke automatisk overføre alt, hvad der tilbydes på stedet. Hvis du overfører gratis software, f.eks. fildelingsprogrammer eller pauseskærme, skal du læse licensaftalen omhyggeligt. Hold øje med betingelser om, at du skal acceptere reklame og pop op-vinduer fra firmaet, eller at softwaren sender visse oplysninger tilbage til softwareudgiveren. Yderligere oplysninger finder du på webstedet Windows Defender.

Hvordan fjerner jeg spyware og anden uønsket software?

Den bedste måde at fjerne spyware på er at køre opdateret antispyware-programmer, der kan overvåge software, som prøver at installere sig selv på din computer, og som også scanner computeren og fjerner potentielt uønsket software, der allerede kan være installeret. Yderligere oplysninger om fjernelse af spyware og anden uønsket software finder du i Bruge Windows Defender og Fjerne spyware fra computeren.



©2008 Microsoft Corporation. Alle rettigheder forbeholdes.