DanmarkSkift|Microsoft.com Startside
Microsoft
 
Med Live Search
 
StartsideProdukterButikOverførslerBrug af WindowsHjælp og vejledninger
Windows Hjælp og vejledninger

Tip om søgning på internettet

Du kan finde oplysninger om stort set alt på internettet, men det kan være lidt af en udfordring at finde nøjagtigt det, du søger efter. Her får du et par tip om, hvordan du kan søge mere effektivt på internettet.

Bruge feltet Hurtig søgning

I feltet Hurtig søgning i Internet Explorer skal du skrive et nøgleord eller en sætning og derefter trykke på ENTER (eller tryk på ALT+ENTER for at få vist søgeresultaterne på en ny fane).

Billede af boksen Hurtig søgning
Feltet Hurtig søgning i Internet Explorer

Tryk på Ctrl+E for at gå til søgefeltet uden at bruge musen.

Bruge adresselinjen

Skriv Søg, Start eller ? på adresselinjen i Internet Explorer efterfulgt af et nøgleord, et navn på et websted eller en sætning, og tryk derefter på ENTER. Hvis søgeresultaterne skal vises under en ny fane, skal du trykke på ALT+ENTER, når du har skrevet sætningen.

Bruge mere end én søgemaskine

Hvis en bestemt søgemaskine ikke giver det resultat, du søger efter, kan du prøve at søge med en anden. I søgefeltet i Internet Explorer kan du angive flere søgemaskiner og skifte mellem dem for at få flere resultater.

Du kan lære, hvordan du bruger forskellige søgemaskiner, ved at installere nye søgemaskiner eller ændre den søgemaskine, som anvendes som standard i Internet Explorer Skifte eller vælge søgemaskine i Internet Explorer.

Søge mere effektivt

Her er et par forslag til, hvordan du kan få bedre resultater, når du søger:

Brug specifikke ord i stedet for generelle kategorier. I stedet for at søge efter hunde kan du søge efter en bestemt hunderace.

Brug anførselstegn, så du kan søge efter bestemte ord eller sætninger i sammenhæng. Når du sætter en tekststreng i anførselstegn, begrænses søgeresultaterne, så du kun får vist de websider, der indeholder nøjagtigt den tekststreng, du har angivet. Uden anførselstegnene omfatter søgeresultaterne alle websider, der indeholder de ord, du har brugt, uanset hvilken rækkefølge de optræder i.

Brug minustegn (-) foran et nøgleord for at angive, at søgemaskinerne skal udelade sider med det pågældende ord. Når du bruger et minustegn, hentes der websider, som ikke indeholder det pågældende ord. Det er vigtigt ikke at indsætte for mange mellemrum mellem tegnene og søgeordene (f.eks. -Bogart og ikke - Bogart).

Undgå almindelige ord som "en", "et", "min", "mit", "den", "det", medmindre du søger efter en bestemt titel, hvor et af disse ord indgår. Hvis det almindelige ord er en del af det, du søger efter (f.eks. en sangtitel), kan du tage ordet med og sætte hele strengen i anførselstegn.

Brug synonymer eller alternative søgekriterier. Vær kreativ, eller brug en synonymordbog for at få ideer. Skriv tesaurus i søgefeltet for at finde en synonymordbog, du kan søge i online.

Søg kun på et bestemt websted eller domæne. Skriv det ord, du søger efter, efterfulgt af websted: og adressen på det websted, du vil søge på, for at indsnævre søgningen til det ene websted. Hvis du f.eks. vil søge efter oplysninger om virus på Microsoft.com, skal du skrive virus websted:www.microsoft.com.

Brug en specialsøgemaskine, f.eks. Søg billeder på MSN, hvis du vil søge efter billeder. Mange websteder har egne søgefunktioner, så du kan søge efter alt fra shopping til fritidsaktiviteter. Internet Explorer kan finde specialsøgemaskiner på nogle websteder, som du derefter kan føje til listen over søgemaskiner.



©2008 Microsoft Corporation. Alle rettigheder forbeholdes.