Sådan får du hjælp
I denne artikelPå et eller andet tidspunkt vil du sikkert få et computerproblem eller en uoverskuelig opgave. I så fald skal du vide, hvordan du kan få hjælp til at løse problemet. I denne artikel findes en oversigt over de bedste fremgangsmåder.
Brug af Windows Hjælp og support
Windows Hjælp og support er det indbyggede hjælpesystem til Windows. Her kan du hurtigt få svar på almindelige spørgsmål, forslag til fejlfinding og fremgangsmåder. Du kan dog ikke få hjælp til et program, der ikke indgår i Windows— du skal i stedet åbne programmets eget hjælpesystem (se "Få hjælp til et program" nedenfor).
Hvis du vil åbne Windows Hjælp og support, skal du klikke på knappen Start
og derefter klikke på Hjælp og support.
Søge i Hjælp
Den hurtigste måde at få hjælp på er ved at skrive et ord eller to i søgefeltet. Hvis du f.eks. vil have oplysninger om trådløse netværk, skal du skrive trådløst netværk og derefter trykke på ENTER. Der vises en liste over resultater med de mest nyttige resultater øverst. Klik på et søgeresultat for at læse emnet.
 |
| Søgeboks i Hjælp og support til Windows |
Hvis du ikke har forbindelse til internettet, kan du søge i nye emner i Hjælp og de seneste versioner af eksisterende emner fra webstedet Windows Onlinehjælp. Oplysninger om anskaffelse af disse opdateringer finder du under Hente det seneste indhold i Hjælp.
Gennemse Hjælp
Du kan gennemse emnerne i Hjælp efter emne. Klik på knappen Gennemse hjælp
, og klik derefter på et emne på listen over viste emneoverskrifter. Emneoverskrifterne kan indeholde emner i Hjælp eller andre emner. Klik på et emne i Hjælp for at åbne det, eller klik på en anden overskrift for at gå dybere ned på emnelisten.
 |
| Gennemse Hjælp efter emne |
Få hjælp til et program
Næsten alle programmer leveres med eget indbygget hjælpesystem.
Sådan åbnes et programs hjælpesystem:
| |
| | • | Åbn menuen Hjælp (eller Help) i programmet, og klik på det første punkt på listen, f.eks. "Emner i Hjælp", "Help Topics" eller noget lignende. Denne tekst vil variere fra program til program. – eller – Tryk på F1. Denne funktionstast åbner Hjælp i næsten alle programmer. |
|
Få hjælp til dialogbokse og vinduer
Foruden programspecifik hjælp indeholder visse dialogbokse og vinduer links til hjælpeemner om deres specifikke funktioner. Hvis du kan se et spørgsmålstegn i en cirkel eller firkant eller et farvelagt og understreget tekstlink, kan du klikke på det for at åbne emnet i Hjælp.
 |
| Hjælp-links i dialogbokse og vinduer |
Få hjælp fra andre brugere af Windows
Hvis du har et spørgsmål, der ikke er besvaret i Hjælp, kan du prøve at få hjælp fra andre brugere af Windows.
Sende en meddelelse til en nyhedsgruppe
Nyhedsgrupper er internetbaserede diskussionsgrupper, hvor folk taler om mange forskellige emner. Du kan deltage gratis sammen med folk fra hele verden.
Hvis du vil have hjælp fra brugere af Windows Vista, skal du gå til webstedet Windows Vista-nyhedsgrupper. Der kan du søge efter nyhedsgrupper for at finde ud af, om andre allerede har beskæftiget sig med dit problem. Hvis det ikke er tilfældet, kan du sende en meddelelse til en af nyhedsgrupperne. Du vil sikkert (men ikke nødvendigvis) få svar fra andre brugere i løbet af en dag eller to.
Du kan også læse og sende spørgsmål til nyhedsgrupperne direkte fra Windows Post uden at bruge internettet. Se Læse nyhedsgruppemeddelelser og Sende en meddelelse til en nyhedsgruppe.
Invitere andre til at hjælpe via Fjernsupport
Hvis du kender nogen, der er computerekspert, kan du invitere vedkommende til at oprette forbindelse fra sin computer til din computer via Fjernsupport. Denne person kan derefter se din computerskærm og snakke med dig om det, I begge kan se. Med din tilladelse kan hjælperen endda fjernstyre din computer for at løse problemet direkte. Se Windows Fjernsupport: ofte stillede spørgsmål.
Brug af ressourcer på internettet
Internettet indeholder enorme informationsmængder, så der er stor chance for, at svaret på dit spørgsmål findes et eller andet sted blandt milliarderne af websider. En generel søgning kan være en god begyndelse på din eftersøgning. Yderligere oplysninger finder du under "Søge på internettet" i Udforske internettet.
Hvis du ikke kan finde det, du leder efter, med en generel søgning, kan du søge efter websteder, der handler om Windows eller computerproblemer. Her er fire steder, der er værd at undersøge:
| • | Windows Onlinehjælp. På dette websted findes en onlineversion af alle hjælpeemnerne i denne version af Windows plus instruktionsvideoer, dybdegående artikler og andre nyttige oplysninger. (Gå til Windows Hjælp online.) |
| • | Microsoft Hjælp og support Find løsninger på almindelige problemer, trinvise vejledninger, fejlfindingstrin og de seneste overførsler og opdateringer. Gå til webstedet Microsoft Hjælp og support. |
| • | Microsoft Knowledge Base. Søg i en omfattende artikeldatabase med detaljerede løsninger på specifike problemer og computerfejl. Gå til webstedet Microsoft Knowledge Base. |
| • | Microsoft TechNet. Dette websted indeholder ressourcer og teknisk indhold til it-fagfolk. Gå til webstedet Microsoft TechNet. |
Få hjælp fra professionelle
Hvis alt andet fejler, kan du få hjælp af en teknisk supportmedarbejder — hvis job det er at løse computerproblemer. Du kan normalt kontakte en professionel supportmedarbejder via telefonen, e‑mail eller onlinechat.
Hvem, du skal kontakte, afhænger af, hvordan du har købt Windows. Hvis du har købt en ny computer, hvor Windows allerede var installeret, yder computerproducenten support. Hvis du har købt Windows separat, yder Microsoft support. Support kan koste penge eller være gratis, afhængig af købsbetingelserne og eventuelle supportaftaler.
Hvis du vil vide, hvilke kundesupportmuligheder der gælder for din computer, herunder telefonnumre, skal du klikke på knappen Spørg øverst i vinduet Windows Hjælp og support.
Dialogboks
Et lille vindue, der indeholder indstillinger til fuldførelse af en opgave. Den første gang, du gemmer en fil, vises f.eks. en dialogboks med indstillinger til navngivning af filen og til at vælge, hvilken mappe den skal gemmes i.
Nyhedsgruppe
Et forum på internettet til diskussioner af bestemte emner.
Program
Et sæt instruktioner, som en computer bruger til at udføre en bestemt opgave, f.eks. tekstbehandling, regnskab eller datastyring. Kaldes også en applikation.
Vindue
Et rektangulært område på en computerskærm, hvor programmer og indhold vises. Et vindue kan flyttes, tilpasses, minimeres eller lukkes.