DanmarkSkift|Microsoft.com Startside
Microsoft
 
Med Live Search
 
StartsideProdukterButikOverførslerHjælp og vejledninger
Windows Hjælp og vejledninger

Skærmkort: ofte stillede spørgsmål

Her er svar på nogle almindelige spørgsmål om skærmkort.

Vis alle

Hvordan kan jeg se, hvilken type skærmkort min computer bruger?

1.

Åbn Kontrolpanel ved at klikke på knappen Start.Billede af knappen Start, klikke på Kontrolpanel, klikke på Udseende og personlige indstillinger, klikke på Personlige indstillinger og derefter klikke på Skærmindstillinger .

2.

Klik på Avancerede indstillinger, og klik derefter på fanen Kort.

Her kan du se oplysninger om skærmkortet, bl.a. om hvilket skærmkort der bruges på computeren.

Hvordan kan jeg se, hvor meget hukommelse mit skærmkort har?

1.

Åbn Kontrolpanel ved at klikke på knappen Start.Billede af knappen Start, klikke på Kontrolpanel, klikke på Udseende og personlige indstillinger, klikke på Personlige indstillinger og derefter klikke på Skærmindstillinger .

2.

Klik på Avancerede indstillinger, og klik derefter på fanen Kort.

Her kan du se oplysninger om skærmkortet, herunder hvor meget hukommelse det har.

Hvordan finder jeg ud af, om skærmkortet er kompatibelt med Windows?

Du kan finde ud af, om Windows understøtter dit skærmkort på webstedet for Windows Vista Hardwarekompatibilitet.

Kan jeg opgradere mit skærmkort?

Hvis din computer bruger et separat skærmkort, kan du opgradere skærmkortet ved at tage det ud og erstatte det med et nyt.

Hvis din computers skærmkort er indbygget direkte i computerens bundkort, kan du måske opgradere skærmkortet. Hvis din computer har et ledigt AGP-, PCI- eller PCI-Express-stik, kan du som regel købe et skærmkort, der er designet til dette stik, og bruge det i stedet for det indbyggede skærmoutput.

Hvordan kan jeg opdatere driveren til skærmkortet?

Du kan komme ud for et spil eller et andet program, der kræver, at du opdaterer til en nyere version af driveren til skærmkortet. Der er flere oplysninger om opdatering af drivere under Opdatere en driver til hardware, som ikke fungerer ordentligt.

Bemærk!Producenterne af skærmkort udgiver jævnligt opdateringer til deres drivere for at øge ydeevnen af eller løse kompatibilitetsproblemer med nye spil. Hvis du skal bruge den seneste driver til skærmkortet, skal du besøge supportafsnittet på skærmkortproducentens websted for at få oplysninger om, hvordan du skal hente og installere den nyeste driver.

Hvad er skærmacceleration?

Skærmacceleration, der også kaldes 3D-acceleration, bruger en GPU (Graphics Processing Unit) på skærmkortet til at vise tekst og grafik hurtigere på skærmen og til at skabe grafikeffekter som gennemsigtighed og lyssætning. Skærmaccelerationsfunktionerne på skærmkortet er afgørende for, hvor hurtigt objekter tegnes på skærmen, og om du kan bruge alle de grafikeffekter, der er findes i Windows, spil og andre programmer.

Kan jeg bruge mere end ét skærmkort på computeren?

På nogle computere er det muligt at tilslutte to eller flere skærmkort med deres egne skærme. På andre computere kan du anvende skærmkort parvist til den samme skærm for derved at øge ydeevnen ved hjælp af teknologier som NVIDIA SLI, ATI CrossFire og lignende. Spørg producenten, om din computer har den nødvendige hardware til understøttelse af flere skærmkort.

Hvad er et videohentningskort?

Du kan bruge et videohentningskort til at se og indspille video fra kilder som videobåndoptagere og videokameraer. De fleste videohentningskort understøtter ikke tilslutning til en skærm men kræver i stedet, at systemet også har et almindeligt skærmkort.



©2008 Microsoft Corporation. Alle rettigheder forbeholdes.