Hvad er Windows Fjernsupport?I nogle situationer er det lettest at få nogen til at vise sig, hvordan man løser et problem. Windows Fjernsupport er en praktisk måde for en person, du har tillid til, f.eks. en ven eller en person fra teknisk support, til at oprette forbindelse til computeren og hjælpe dig med en løsning, selvom personen ikke er placeret i nærheden. Som en hjælp til at sikre, at det kun er personer, du inviterer, som kan oprette forbindelse til din computer vha. Windows Fjernsupport, krypteres alle sessioner, og de beskyttes med adgangskode.  | | En Fjernsupport-forbindelse mellem to computere |
Hvis du følger nogle få trin, kan du bruge en onlinemeddelelse eller e-mail til at invitere nogen til at oprette forbindelse til din computer. Når denne person har fået forbindelse, kan vedkommende se din computerskærm og snakke med dig om det, I ser. Med din tilladelse kan hjælperen også bruge sin mus og sit tastatur til at kontrollere din computer og vise dig, hvordan du løser et problem. Du kan også hjælpe en anden person på samme måde.
Kryptering
En måde til at forbedre sikkerheden for en meddelelse eller fil ved at forvanske indholdet, så det kun kan læses af nogen, der har den korrekte nøgle til at tyde det.
|